| Chateau Lafon-Rochet 1999, kr. 160,- hos Nærum Superbest efteråret 2006, nydt november 2006. Denne vin havde en mørkerød farve og en herlig intens bouquet af bær og krydderurter. Det var en vin som allerede var ganske åben og imødekommende, set i forhold til hvad vine fra Saint-Estephe plejer at være. Vinen var afrundet med en lækker smag af solbær, lakrids og noget vanilje, som kunne nydes længe. En rigtig god vin til er fornuftig pris, som allerede er på toppen nu, men også kan holde en del år endnu. 10 | ![]() |
| Chateau Lafon-Rochet 1994, kr. 225,- hos den lokale købmand, nydt oktober 2006. Denne vin havde stadig en mørkerød farve og en fin bouquet af bær, urter og noget skovbund. Vinen var på toppen nu og havde en harmonisk god og lang smag af solbær, som kunne nydes længe. Det var stadig en ganske robust vin, typisk for St. Estephe's vine. En glimrende vin som fuld ud levede op til sin klassifikation. 9* | ![]() |
| Chateau Lafon-Rochet 1993, kr. 125,- i Metro i 1999. Denne vin havde en flot næsten sort farve og en intens bouquet af solbær og violer. Det var en ganske kraftig vin med en god frugtsmag og en flot lang eftersmag. En aldeles flot vin i en svær årgang. Vinen er på toppen nu og ca. 5 år frem. Til prisen er vinen et fund, hvis man ellers kan lide Saint-Estephe's maskuline stil. 9* | ![]() |