Camensac

Chateau Camensac 2000, kr. 115,- i Netto for en del år siden, nyt januar 2007. Dette er absolut til dato den bedste Camensac jeg har smag. Farve var tæt og mørkerød og bouquen osede af frisk skovbær. Vinen var ganske kraftfuld og fyldig, med en intens blød smag af bær og frugt samt et strejf af vanilje. En fornem harmonisk Camensac, som var allerede var meget charmerende nu, men som også kan ligge mange år endnu!10
Chateau Camensac 1997, kr. 85,- i Brugsen april 2002. Vinen havde en pæn rød farve og en dejlig frisk bærbouquet. Det var en mellemfyldig vin, som var på toppen nu. Faktisk var vinen ganske glimrede set i forhold til en generel tynd årgang. Smagen var let krydret med en god frugtsmag, som kunne nydes længe. Fin til prisen.9
Chateau Camensac 1995, Haut Medoc. Smagt juli 2006. Efter nogle flere år på hylden, er denne vin ved at være klar. Farven er stadig mørkerød med en fin bærbouquet. Smagen var kraftfuld, krydret med en god solbæragtig smag, som kunne nydes længe. Det var absolut en solid kvalitetsvin og det er tydeligt at Chateau Camensac er blevet bedre til at lave kvalitetsvin nu end tidligere. 9
Camensac 1995, 5 Cru Haut Medoc. Smagt december 2002. Denne flaske fra det det gode år 1995, var stadig meget mørk i farven og havde en ung frisk frugtagtig bouquet. Smagen var pæn kraftig og med typisk præg af bær og muld. Der var stadig meget tannin tilbage i vinen, og det var absolut en vin der endnu ikke var helt fuldmoden. Det var dog en vin med et godt potentiale, men som nok er langt bedre om 5 år!. (8*)
Smagt for mange år siden. Fin kraftig og krydret vin.
Smagt for mange år siden. Let vin og ikke særlig interessant.